Betaversion af Google Chrome klar til Android
Tidligere i dag introducerede Google deres populære browser, Chrome, til Android-enheder med det nyeste operativsystem, Android 4.0 Ice Cream Sandwich.
Tilbage i 2008 præsenterede Google browseren Chrome, som siden er blevet meget populær blandt computerbrugere. I dag introduceres Chrome så endelig til Android i en betaversion, som bringer mange af de ting, som man kender fra Chrome til Android 4,0 Ice Cream Sandwich telefoner eller tablets. Ligesom desktop-versionen, har Chrome til Android fokus på hastighed, enkelthed og synkronisering.
Ifølge Google selv kan man rulle gennem websider så hurtigt som du kan stryge fingeren over skærmen, og samtidig, når man søger, vil ens top-søgeresultater loade i baggrunden, mens man skriver, så siderne vises med det samme.
Chrome til Android synkroniserer med Chrome på computeren, hvilket vil sige, at man kan få adgang til de faner, som man har åbnet på sin computer, og derved fortsætte præcis hvor man slap. Derudover synkroniseres alle ens bogmærker, så man kan få praktisk adgang til alle ens yndlingssteder, uanset hvor man er, eller hvilken enhed man bruger.
Chrome er nu tilgængelig i Beta fra Android Market , men hvis du vil være med til festen skal du altså have en telefon eller tablet med Android 4,0, Ice Cream Sandwich, hvilket i øjeblikket ikke tæller særligt mange (Samsung Galaxy Nexus eller ASUS Transformer Prime).
- Møbler
Annoncer til at købe og sælge
http://www.gadyet.dk
Gadyet.dk

